Fysik 1/Logbog uge 44
Fra Meinertz Wiki
Meinertz (diskussion | bidrag) |
Meinertz (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Hvis vi antager at alt den frigivne energi gik til bevægelse af \alpha-partiklen, (hvilket ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på godt 0.7c hvilket ville kræve at vi regnede relativistisk. Hvis energien tilsvarende gik til bevægelse af Th-234 kernen (hvilket heller ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på lidt under 0.1c, hvilket muligvis ligger lige over grænsen for hvornår det bliver nødvendigt at regne relativistisk, afhængigt af hvad man skal bruge udregningerne til. I midlertid ved vi at det meste af energien vil gå til en neutrino, og derfor vil Th-234 kernen få en hastighed der er så lille i forhold til lysets, at det generelt ikke vil være nødvendigt at regne relativistisk. | Hvis vi antager at alt den frigivne energi gik til bevægelse af \alpha-partiklen, (hvilket ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på godt 0.7c hvilket ville kræve at vi regnede relativistisk. Hvis energien tilsvarende gik til bevægelse af Th-234 kernen (hvilket heller ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på lidt under 0.1c, hvilket muligvis ligger lige over grænsen for hvornår det bliver nødvendigt at regne relativistisk, afhængigt af hvad man skal bruge udregningerne til. I midlertid ved vi at det meste af energien vil gå til en neutrino, og derfor vil Th-234 kernen få en hastighed der er så lille i forhold til lysets, at det generelt ikke vil være nødvendigt at regne relativistisk. | ||
| + | |||
| + | == Partikelhenfald == | ||
| + | Vi ser nu på en simulation af [http://webphysics.davidson.edu/applets/pqp_preview/contents/pqp_errata/cd_errata_fixes/section3_4.html et partikelhenfald]. Vi vil kigge på en [http://en.wikipedia.org/wiki/Kaon Kaon] (493 MeV/c^2) som henfalder til to [http://en.wikipedia.org/wiki/Pion Pioner] (139 MeV/c^2). Vi ser i simulationen henfaldet ske fra laboratoriesystemet. Hvis vi så henfaldet fra Kaonens referenceramme, ville den ligge stille indtil henfaldet, hvorefter vi ville se de to pioner forsvinde i modsatte retninger med ens hastigheder. | ||
| + | |||
| + | Pionerne bevæger sig i simulationen hele tiden parallelt med kaonens bevægelsesretning, dette er en forenkling af virkeligheden. I et virkeligt eksperiment ville pionernes bevægelsesretning være ganske uforudsigelig. | ||
Versionen fra 28. okt 2009, 13:33
Gruppemedlemmer:
- Ralph Trane Møller
- Jan Scholtyssek
- Jonas Meinertz Hansen
Fra hold theta
Radioaktivt henfald
Vi betragtersimulationen i sektion 32-2 på denne side.
I simulationen ser vi at en U-238 kerne henfalder til Th-234 hvorved den udsender en \alpha-partikel (Helium)
- Vi antager at U-238 har samme masse som gennemsnittet af Uraniumatomer, og finder derfor massen: 238.02891 u.
- Vi antager ligeledes at Th-234 har samme masse som gennenittet for Thoriumatomer: 234.043601 u.
- \alpha-partiklen (Helium) har tilsvarende massen: 4.002602 u.
- Massen der bliver omdannet til energi må derfor være: <math>E = mc^2 = (238.0289-(232.03806+4.002602))*1.67E-27*c^2 = 2.984*10^-10</math>
Der er en kritisk fejl i simulationen, som sandsynligvis skyldes fejlagtige enheder, da simulationen giver absurde hastigheder.
Vi ser henfaldet fra laboratoriesystemet, som forhåbentlig også er massecentersystemet, da moderkernen var i hvile før henfaldet.
Hvis vi antager at alt den frigivne energi gik til bevægelse af \alpha-partiklen, (hvilket ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på godt 0.7c hvilket ville kræve at vi regnede relativistisk. Hvis energien tilsvarende gik til bevægelse af Th-234 kernen (hvilket heller ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på lidt under 0.1c, hvilket muligvis ligger lige over grænsen for hvornår det bliver nødvendigt at regne relativistisk, afhængigt af hvad man skal bruge udregningerne til. I midlertid ved vi at det meste af energien vil gå til en neutrino, og derfor vil Th-234 kernen få en hastighed der er så lille i forhold til lysets, at det generelt ikke vil være nødvendigt at regne relativistisk.
Partikelhenfald
Vi ser nu på en simulation af et partikelhenfald. Vi vil kigge på en Kaon (493 MeV/c^2) som henfalder til to Pioner (139 MeV/c^2). Vi ser i simulationen henfaldet ske fra laboratoriesystemet. Hvis vi så henfaldet fra Kaonens referenceramme, ville den ligge stille indtil henfaldet, hvorefter vi ville se de to pioner forsvinde i modsatte retninger med ens hastigheder.
Pionerne bevæger sig i simulationen hele tiden parallelt med kaonens bevægelsesretning, dette er en forenkling af virkeligheden. I et virkeligt eksperiment ville pionernes bevægelsesretning være ganske uforudsigelig.
