Meinertz Wiki - Nyeste sider [da]

Anbefalinger

2011-07-23T12:28:09Z

Meinertz: Første udgave

Dette er en liste med nogle ting som jeg kraftigt vil anbefale.

== Diverse ==
*Spil [http://www.thinkwithportals.com/ portal 2], for det er nok det bedste computerspil jeg nogensinde har prøvet.
*[http://thomashartmann.dk/ Thomas Hartmann] er efter min mening Danmarks bedste komiker.

== Læsestof ==
* Læs Harry Potter-bøgerne for de er virkelig gode, uanset om du normalt er bogorm eller ej, og filmene byder dem slet ikke retfærdighed nok.
* Når du har læst Harry Potter-bøgerne, så læs også [http://www.fanfiction.net/s/5782108/1/Harry_Potter_and_the_Methods_of_Rationality Harry Potter and the Methods of Rationality]. Det er et stykke fanfiction som undersøger hvad der kunne være sket hvis Harry havde været superintelligent, og var gået den magiske verden i møde med iskold rationalitet.

Forklaring

2011-05-20T13:30:58Z

Meinertz: Tilføjer lidt om jonglering og læsning

Mit navn er '''Jonas Meinertz Hansen''', jeg er født den 8. maj 1990 så lige nu er jeg 21 år gammel.

Til daglig studerer jeg [http://matematik.ku.dk/ matematik] på [http://www.ku.dk/ Københavns Universitet]. Det har jeg gjort siden sommeren år 2009.

Jeg holder af at jonglere for sjov, og min kaskade med 3 bolde er efterhånden ret solid sammen med et par stykker af de simpleste tricks. Desuden behersker jeg nu næsten jonglering med 4 bolde, samt [http://en.wikipedia.org/wiki/Mills_Mess Mill's Mess] og nogle andre sjove tricks.

Jeg er tit i gang med at læse en eller flere bøger som jeg holder styr på via min [[læselog]].

[[Kategori:Personlige sider]]

Læselog

2010-04-23T20:16:51Z

Meinertz: Færdig med at læse Moby Dick

Jeg har i sinde at lave en liste med bøger som jeg har læst, inklusive info om hvornår jeg er begyndt at læse dem og hvornår jeg er blevet færdig. Da den stadig er nyligt startet er den ikke så lang endnu. Jeg læser typisk kun i sengen lige før jeg lægger mig til at sove, men hvis en bog fanger mig, kan jeg godt finde på at læse meget mere.

{| class="wikitable sortable"
|-
! Forfatter !! Titel !! Serie (#) !! Sider !! Sprog !! Begyndt !! Endt
|-
| Dan Brown || Det forsvundne tegn ||Robert Langdon (3)|| 562 || Dansk || 2009-12 || 2010-01-26
|-
| Michael Ende || Den uendelige historie || || 435 || Dansk || 2010-0 jan/feb|| 2010-03-23
|-
| Jean M. Auel || Hulebjørnens klan || Jordens børn (1) || 542 || Dansk || 2010-03-29 || 2010-04-18
|-
| Jean M. Auel || Hestenes dal || Jordens børn (2) || 547 || Dansk || 2010-04-20 || 2010-05-10
|-
| Jean M. Auel || Mammutjægerne || Jordens børn (3) || 709 || Dansk || 2010-05-10 || 2010-05-24
|-
| Jean M. Auel || Rejsen over stepperne (bind 1) || Jordens børn (4) || 404 || Dansk || 2010-05-24 || 2010-07-30
|-
| Jean M. Auel || Rejsen over stepperne (bind 2) || Jordens børn (4) || 384 || Dansk || 2010-07-30 || 2010-08-10
|-
| Peter Kump || Breaktrhough Rapid Reading || || 268 ||Engelsk|| 2010-08-08 || Droppet
|-
| Jean M. Auel || Folket i klippehulerne (bind 1) || Jordens børn (5) || 380 || Dansk || 2010-08-10 || 2010-08-14
|-
| Jean M. Auel || Folket i klippehulerne (bind 2) || Jordens børn (5) || 359 || Dansk || 2010-08-14 || 2010-08-18
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer || Harry Potter (2) || 339 || Dansk || 2010-08-18 || 2010-08-23
|-
| Michael Ende || Trylledrikken || || 237 || Dansk || 2010-08-23 || 2010-08-27
|-
| Malcolm Gladwell|| Blink: The Power of Thinking Without Thinking || || 296 ||Engelsk|| 2010-08-27 || 2010-10-07
|-
|Peter Härtling|| Alter John || Easy Readers || 110 || Tysk || 2010-10-07 || 2010-12-02
|-
| Douglas Adams|| The Ultimate Hitchhikers Guide || || 359/815 ||Engelsk|| 2010-10-30 || 2011-02-15
|-
|Hansjörg Martin|| Kein Schnaps für Tamara || Easy Readers || 84 || Tysk || 2010-12-03 || 2010-12-20
|-
|Lars-Henrik Olsen|| Erik menneskesøn || Erik menneskesøn (1) || 372 || Dansk || 2011-02-15 || 2011-03-29
|-
| Less Wrong || [http://www.fanfiction.net/s/5782108/1/Harry_Potter_and_the_Methods_of_Rationality Harry Potter and the Methods of Rationality] || Fan fiction || 1116 (pdf) || Engelsk || 2011-02-27 || 2011-03-08
|-
|Lars-Henrik Olsen|| Kampen om sværdet || Erik menneskesøn (2) || 330 || Dansk || 2011-03-30 || 2011-04-19
|-
| Jean M. Auel || Hulernes sang || Jordens børn (6) || 732 || Dansk || 2011-04-19 || 2011-04-29
|-
|Lars-Henrik Olsen|| Kvasers blod || Erik menneskesøn (3) || 460 || Dansk || 2011-04-31 || 2011-05-31
|-
|Lars-Henrik Olsen|| Gudernes skæbne || Erik menneskesøn (4) || 408 || Dansk || 2011-05-31 || 2011-06-05
|-
| Luke Rhinehart || Terningemanden || || 293/476 || Dansk || 2011-06-06 || 2011-06-20
|-
| Herman Melville || Moby-Dick || || 566 || Dansk || 2011-06-20 || 2011-08-14
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter und der Stein der Weisen || Harry Potter (1) || 335 || Tysk || 2011-07-19 || Læser endnu
|}

== ToRead ==
En liste med bøger som jeg forventer at læse i fremtiden.

{| class="wikitable sortable"
|-
! Forfatter !! Titel !! Serie (#) !! Sprog !! Forventet rækkefølge
|-
| Svend Åge Madsen || Jagten på et menneske || || Dansk ||
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter und die Kammer des Schreckens || Harry Potter (2) || Tysk ||
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter und der Gefangene von Askaban || Harry Potter (3) || Tysk ||
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter und der Feuerkelch || Harry Potter (4) || Tysk ||
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter und der Orden des Phönix || Harry Potter (5) || Tysk ||
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter und der Halbblutprinz || Harry Potter (6) || Tysk ||
|-
| J.K. Rowling || Harry Potter und die Heiligtümer des Todes || Harry Potter (7) || Tysk ||
|}

[[Kategori:Personlige sider]]

Fysik 2/Logbog uge 2

2010-01-11T13:17:35Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Rasmus Malthe Jørgensen
* Anne Hedegaard
* Jonas Meinertz Hansen

== Vi finder fjederkonstanten ==

Fjederens hvilelængde x0 har vi målt til 12,17 cm.

Vi måler desuden hvor langt den bliver strukket fra hvilepositionen når vi belaster den med forskellige lodder for at finde fjederkonstanten:

0.010 kg - 0.0089 m
0.020 kg - 0.0206 m
0.030 kg - 0.0507 m
0.050 kg - 0.0615 m
0.060 kg - 0.0302 m

Vægten som vi både fandt ved at veje lodderne eller aflæse tallet på dem, så de masser vi har vejet og aflæst kan vi antage er helt nøjagtige med 2 betydende cifre.

Usikkerheden på distancen antager vi er omkring 1 mm = 0.001 m.

Hvis man plotter dem med massen på x-aksen og ændringen fra hvilepositionen på y-aksen og får en lineær tilnærmelse med hældningen 103.918605. For at få fjederkonstanten dividerer vi hældningen med tyngdekraftens påvirkning: k = 103.918605/9.82 = 10.582343 = 10.6

== Andet ==

Loddet med indbygget dæmpning (papskive) vejer totalt 0.052 kg.

[[Kategori:Fysik 2]]

Voisen

2010-01-03T21:15:18Z

Meinertz: /* Ændringer */ første opdatering i over et år

[http://meinertz.org/voisen/ Voisen] er en side der spiller populære musikvideoer fra YouTube i stil med en musikkanal som The Voice og MTV.

Fidusen ved Voisen frem for traditionelle musikkanaler er at Voisen er reklamefri, og at jeg vil med tiden kunne give brugerene mulighed for selv at have noget indflydelse på hvad der spilles.

Du kan få indflydelse på voisen på [http://voisen.uservoice.com/ voisen.uservoice.com]. Herunder kan du se hvornår der er lavet ændringer, og hvad der er sket.

== Ændringer ==
'''19. august 2011:'''
*Spillelisten er blevet nulstillet, da mange af de gamle videoer ikke længere er tilgængelige. 7 nye videoer er tilføjet i stedet.

'''7. januar 2010:'''
* Der er over dobbelt så meget musik på spillelisten som før
* Bugfix: Videoen blev ikke vist i Firefox.
** Forklaring for interesserede: Javascriptet der indsætter videoen på siden blev afviklet før siden var klar.

'''6. januar 2010:'''
* Man kan se den nuværende og næste sang over videoen.
* Man kan nu starte afspilning af den næste sang øjeblikkeligt.
* Man kan nu "droppe" den næste sang så der bliver valgt en ny tilfældig sang som den næste.
* En liste over sangene der skiftes imellem er nu tilgængelig, og links til denne side og sanglisten åbner i et nyt vindue.

'''2. januar 2010:'''
* Første version af Voisen. Egentlig bare lavet for at vise at det kan lade sig gøre.

Computernavne

2009-12-18T20:25:34Z

Meinertz: Ændrer orienteringen og tilføjer Phoenix til listen

Nogle bruger gudenavne, andre bruger fodboldspillere eller tegnefilmsfigurer. Jeg opkalder mine computere efter fugle som ikke rigtig findes:

'''Phoenix'''
:''August 2012 -''
:ASUS ZenBook UX32VD.
:* Intel core i7-3517U processor
:* 4 GB DDR3 ram
:* 500 GB HD / 5400 rpm + 24 GB SSD
:* 13.3" FHD skræm
:* nVidia GeForce GT 620M - 1GB DDR3 SDRAM

'''Darkwing'''
:''Januar 2009 - August 2012''
:XPS M1530 computer fra Dell, som blev købt for at erstatte både ''Sortsolen'' og ''Rughalen'' i én, fordi jeg var træt af at holde styr på to computere. Navnet kommer fra Disney-superhelten [http://en.wikipedia.org/wiki/Darkwing_Duck Darkwing Duck]. (Nostalgikere som mig kan se introen [http://www.youtube.com/watch?v=pexw5586g68#t=11s på YouTube])

'''Rughalen'''
:''Ukendt dato - Januar 2009''
:En ny stationær computer fra Medion til at erstatte ''Styrkefuglen''. Navnet er vistnok inspireret af en af [http://www.robenogknud.dk/ Roben & Knuds] sang ''Gøgen'' hvor de synger om ''"en rughåret gøge"''

'''Sortsolen'''
:''Sommeren 2006 - Januar 2009''
:Det omvendte af solsorten. Navnet blev brugt til den bærbare computer som jeg brugte på gymnasiet i det meste af min tid der.

'''Styrkefulgen'''
:''Maj 2004 - Ukendt dato''
:Det var første gang jeg brugte et fuglenavn til en computer (stationær), som jeg fik i konfirmationsgave. Navnet fik jeg fra en forlystelse i spillet [http://en.wikipedia.org/wiki/Theme_Park_World Theme Park World], fordi det var det første jeg lige kunne komme i tanker om, og siden har trenden hængt ved.

[[Kategori:Personlige sider]]

Fysik 2/Logbog uge 51

2009-12-14T12:19:46Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Rasmus Malthe Jørgensen
* Anne Hedegaard
* Jonas Meinertz Hansen

== 1. del. ==
Start med at sætte cykelhjulet i rotation omkring navet.

'''a) Diskuter hvilken vej impulsmomentet omkring centeret peger. Afhænger svaret af rotationsretningen.'''
:Ja, impulsmomentvektoren afhænger i høj grad af omløbsretningen. (Brug højrehåndstommelfingerreglen).

'''b) Hvad sker der med impulsmomentvektoren om centeret, efterhånden som gnidningsmodstanden standser hjulet?'''
:Den bliver kortere, den er direkte proportional med omdrejningshastigheden.

'''c) Gnidningsmodstanden skaber et kraftmoment omkring aksen. Hvilken vej peger dette kraftmoment?'''
:Gnidningsmodstandens kraftmoment har modsat retning i forhold til impulsmomentet.

'''d) Hvordan hængder b og c sammen? Passer retningerne?'''
:Kraftmomentet svarer direkte til ændringen i impulsmomentet pr. tidsenhed. Hvis de to vektorer er modsatrettet er vinkelaccelerationen negativ, og hvis de peger i samme retning er vinkelaccelerationen positiv.

== 2. del. ==
Hjulet sættes igen til at snurre hurtigt rundt om aksen, der til at starte med holdes vandret. Prøv nu at løvte den ene ende af aksen en 4-5 cm lodret op mens den anden ende ikke flyttes.

'''a) Beskriv hvad i observerer'''
:Cykelhjulet gør så at sige modstand når man forøger at ændre rotationsaksens retning.

'''b) Hvilken retning har ændringen i impulsmomentet omkring den ende af aksen, I holder fast?'''
:Ændringen i impulsmomentet (=kraftmomentet) er vinkelret på impulsmomentvektoren.

'''c) Der skal et et kraftmoment til for at ændre et impulsmoment. Hvilken vej peger dette kraftmoment (omkring den ende af aksen I holder fast)? Hvis I ikke allerede har gjort det, så er det nok en god idé at lave en tegning.'''
:Kraftmomentet er lig med ændringen i impulsmomentet som er nævnt i forrige spørgsmål.

'''d) Der skal en kraft til at skabe dette kraftmoment. Kraften må nødvendigvis stamme fra jeres fingre. Hvilken vej peger den kraft fra jeres hånd, der forårsager kraftmomentet (or dermed ændringen i impulsmomentet)?'''
:vi har en radius-vektor som peger i navets retning, det resulterende kraftmoment har vi konkluderet til at være lig ændringen i impulsmoment, så når vi tipper hjulet opad, går kraftmomentet også opad. ifølge højrehåndsreglen må kraften fra vores hånd gå i diameterens retning.

'''e) Stemmer dette overens med jeres observation i a)?'''
:at kraften går i diameterens retning kan mærkes når man tipper hjulet, så trækker det til enten højre eller venstre.

'''f) Del jeres gruppe i to. Hver del-gruppe udtænker et eksperiment i stil med det i 2) ovenfor. Vend for eksempel rotationsretningen, eller hold den anden ende fast ... Det er nu op til den anden gruppe at forudse hvad i vil observere i dette eksperiment.'''
:vi var ude af stand til at dividere 3 personer med 2, da det ikke tiltalte os at skære gruppemedlemmer i halve.

== 3. del. ==
Nu bindes snoren fast i den ene side af navet. Hjulet sættes i rotation om aksen der til at begynde med holdes vandret. Snoren løftes lodret op.

'''a) Hvad observerer i?'''
:Cykelhjulet bliver hængende i snoren og drejer rundt. Hjulet kan betragtes som et gyroskop.

'''b) Hvad er kraftmomentet omkring det punkt, hvor snoren er bundet fast? Bidrager snorkraften til kraftmementet om dette punkt?
:Kraftmomentet går samme vej som hjulet roterer omkring ophængspunktet, altså peger torque igen langs hjulets diameter. jvf. gyroskop afsnittet i university physics kapitel 10

'''c) Hvorfor svinger hjulet ikke ned?'''
:hjulet falder ikke ned, fordi impulsmomentet (langs navet) "holder det oppe". svarende til et legeme i jævn cirkelbevægelse - det falder heller ikke ned mod centrallegemet, fordi det har en hastighed i forvejen, og retningen af denne hastighed ændres af gravitationen fra centrallegemet. fuldstændigt tilsvarende cykelhjulet, som har et impulsmoment fra start (pga rotation omkring navet), og impulsmomentets retning ændres af tyngdekraften, men hjulet falder ikke ned mod gulvet så længe der er et impulsmoment. kraftmomentets retning bestemmer hvilken vej hjulet roterer set i gulvets plan.

'''d) Som I har set, beskriver CM en cirkelbevægelse. Er omløbstiden i denne cirkelbevægelse uafhængig af cykelhjulets vinkelhastighed om sin egen aksel?'''
:vi observerer at omløbstiden bliver længere jo hurtigere hjulet snurrer. Dette skyldes et omvendt proprtionalt forhold mellem omløbshastighed og vinkelhastighed. 2*pi/T = 1/omega.

'''e) Forbliver snoren lodret, efter i har løftet hjulet?'''
:jeps, vi har eksperimentielt vist, at snoren forbliver lodret.

== 4. del. ==
Cykelhjulet er også en udmærket snurretop.

'''Hvorfor vælter en snurretop ikke?'''
:fordi impulsmomentet peger op langt navet (i cykelhjulets tilfælde), og der skal ret meget kraft til at ændre impulsmomentets retning. Så så længe hjulet/snurretoppen roterer hurtigt (høj vinkelhastighed giver stort impulsmoment) har tyngdekraften nærmest ingen indflydelse og hjulet vælter ikke. når hastigheden af rotationen bliver tilstrækkelig lav betyder tyngdekraften nok til at kunne ændre impulsmomentet og dermed vælte hjulet/snurretoppen.
Vi mener dog også, at nissekraften har en betydelig indvirken, da nisser jo som bekendt er legesyge væsner, har de interesse i at holde snurretoppen snurrende, derfor holder de hjulets eger oppe.

[[Kategori:Fysik 2]]

Fysik 2/Logbog uge 50

2009-12-07T12:28:31Z

Meinertz: /* Spørgsmål og besvarelser */

Gruppemedlemmer:
* Rasmus Malthe Jørgensen
* Anne Hedegaard
* Jonas Meinertz Hansen

Dette er faldhjulet:
[[Billede:Faldhjul.png|center]]
Den ene ende af snoren fastgøres ved ventilhullet, og resten af snoren føres langs følgen.

== Spørgsmål og besvarelser ==

'''1. Hvilken af de 3 bander forventer I hjulet vil følge når i giver slip?'''
:Vore inituition fortæller os at hjulet vil følge bane c på tegningen, men vi kan ikke bestemme hvordan det skulle kunne lade sig gøre, og på baggrund af vores fornuft gætter vi på at hjulets centrum vil følge bane b.

'''2. Efterprøv jeres forventning eksperimentelt. Udtænk selv en opsætning og afprøv og diskutér fordele og ulemper. Tag afsæt i de effekter der er på listen ovenfor.'''
:Vi observerer b. I visse situationer ville det være fordelagtigt at have et mindre hjul (end et cykelhjul), eller måske en lavere tyngdeacceleration for at sinke forsøget, og derved give ekstra tid til at foretage observationer under forsøget.
:Via avanceret slowmotion teknologi er det lykkedes os at bekræfte at b er den korrekte faldbane.

'''3. Diskutér hvilke ydre krøfter, der påvirker hjulet under faldet.'''
:Vi kan identificere snorkraften og tyngdekraften.

'''4. Hvordan er 1. og 3. relateret?'''
:3. bekræfter yderligere vores påstand om at faldhjulet følger bane b. da begge de ydre kræfter som vi har identificeret opererer parallelt med y-aksen, og der derfor ikke er nogen kræfter der kan give hjulet nogen bevægelse i x- eller z-retning.

'''5. Forventer I at snorkraften afhænger af tiden under faldet?'''
:Vi forventer ikke ummiddelbart at snorkraften afhænger af tiden under faldet.

'''6. Efterprøv jeres forventning eksperimentelt.'''
:Vi satte et Newton-meter for enden af snoren for at måle snorekraften, og fandt at snorekraften er konstant.

'''7. Hvorledes afhænger kraftmomentet omkring det punkt, hvor snoren rører fælgen, af tiden?'''
:Hvis vi har besvaret de to foregående spørgsmål korrekt, så vil kraftmomentet være konstant fordi både snorekraten og tyngdekraften (de to eneste eksterne kræfter) er konstante.

'''8. Nu skal vi have fat i sammenhængen mellem kraftmoment og vinkelacceleration: Ligesom en ydre kraft fører til en acceleration af en masse, vil et ydre kraftmoment resultere i en vinkelacceleration. - Diskuter tidsafhængigheden af cykelhjulets vinkelacceleration.'''
:Et konstant kraftmoment vil give konstant vinkelacceleration, da de to størrelser er direkte proportionale. Dermed er vinkelaccelerationen også tidsuafhængig hvis vi stadig er enige om at snorkraften er konstant.

'''9. Hvad er sammenhængen mellem længden af den afrullede del af snoren og vinklen \theta?'''
:<math>s=r*\theta</math>

'''Hjælpeeksperiment: Fastgør enden af snoren på gulvet ved endevæggen og lad hjulet trulle imod den anden ende af lokalet. Når hjulet har nået den anden ende har det samtidig roteret en vinkel \theta.'''
:Vi er metet sikre på at vi har styr på det uden at udføre hjælpeeksperimentet.

'''10. Afhænger navets acceleration af tiden?'''
:Nej, navets acceleration er proportional med hjulets vinkelacceleration, og dermed konstant.

'''11. Er acclerationen større eller mindre end tyngdeacclerationen? Det må også lige afprøves eksperimentelt.'''
:Accelerationen er mindre end tyngdeaccelerationen, da snorkraften hiver hjulet i den modsatte retning af tyngdekraften.en del af den oprindelige potentielle energi som hjulet har i udgangspositionen, går i faldet til rotation af hjulet, frem for udelukkende translativ/lineær kinetisk energi, som det ville være tilfældet i et frit fald.
:Afprøvet eksperimentelt ved et "kapløb" mellem hjulet som er sat fast til loftet og en trækugle. Det var tydeligt at kuglen accelererede hurtigere end hjulet.

'''12. Diskuter igen snorkraftens tidsafhængighed'''
:Vi mener stadig ikke, at snorekraften er tidsafhængig. I tilfælde af, at vi i eksperimentet kunne indregne luftmodstand, så forventer vi at man med tiden ville kunne måle en sænkelse af snorekraften.

'''13. Overvej hvorledes cykelhjulets impulsmoment omkring navet afhænger af tiden. Hvilken vej peget dette impulsmoment og hvad betyder det for stabiliteten af bevægelsen?'''
:impulsmomentet "L" er givet ved L=r kryds m*v impulsmomentet stiger lineært med tiden fordi "v" gør det. ifølge vektorernes krydsprodukt peger L ud af papiret - når hjulet drejer i positiv omløbsretning som set på tegningen i forsøgsbeskrivelsen. Fordi L peger langs hjulets rotationsakse stabiliserer dette aksens bevægelse. L har altså ikke tendens til at ændre rotationsaksens bevægelse i x-y planet - ligesom det er tilfældet ved et gyroskop!

[[Kategori:Fysik 2]]

Fysik 2/Logbog uge 48

2009-11-23T13:23:37Z

Meinertz:

Gruppemedlemmer:
* Rasmus Malthe Jørgensen
* Anne Hedegaard
* Jonas Meinertz Hansen

== Faldmaskine ==

Vi har benyttet den befalede opstilling, og udført en testmåling. Dataene fra denne måling forsøger vi så at plotte via gnuplot.

Her har vi plottet tiden i ms på x-aksen og huller passeret på y-aksen. (der er 6 huller på en omgang)

[[Billede:Faldmaskine 2.png|center]]

Dette viser loddets placering som funktion af tiden, derfor burde hældningen svare til vinkelaccelerationen.

Vi har gentaget dette forsøg flere gange og indsamlet mange data, men de andre grafer ligner den herover til forveksling.

Her er en tilsvarende graf hvor snoren, som loddet hænger i, er viklet om en mindre trisse:
[[Billede:Faldmaskine plot lille trisse.png|center]]

* Diameter for den store trisse: 0.04030 m
* Diameter for den lille trisse: 0.02015 m
* Højden som loddet falder imens snoren er viklet om trissen: 1.08 m
* Svinghjulets radius: 0.09 m
* Svinghjulets masse: 0.5 kg

Plot over vinkelhastigheden som funktion af tiden for den lille trisse:
[[Billede:Vinkelhastighed plot lille trisse.png|center]]
Tilsvarende plot over vinkelhastigheden som funktion af tiden for den store trisse:
[[Billede:Vinkelhastighed plot stor trisse.png|center]]

Her ser man at loddet hurtigere opnår den maksimale vinkelhastighed, når snoren er viklet om den store trisse. Det er også tydeligt, at accelerationen er konstant positiv indtil den opnår maksimal vinkelhastighed hvorefter den er 0. I begge tilfælde opnår loddet næsten den samme hastighed.

Hvis man ser på formlen for vinkelhastigheden, som vi kiggede på [[Fysik 2/Logbog uge 47|i sidste uge]], ser man at trissens radius burde have en indvirkning på vinkelhastigheden, men da vi får ca. den samme vinkelhastighed i begge tilfælde må dette led være meget lille i forhold til de andre.

Hvis man også ser på formlen for vinkelaccelerationen, så står trissens radius som faktor i tælleren, i det eneste led, og accelerationen må derfor være direkte proportional med trissens radius. Dette er grunden til at det tunge lod accelererer hurtigere, som man kan se på graferne.

[[Kategori:Fysik 2]]

Fysik 2/Logbog uge 47

2009-11-16T12:02:13Z

Meinertz: /* = Besvarelse på spørgsmål */

Gruppemedlemmer:
* Rasmus Malthe Jørgensen
* Anne Hedegaard
* Jonas Meinertz Hansen

== Faldmaskine ==

'''Eksperiment:'''
:I dette eksperiment vil vi undersøge den kinetiske energi i et roterende legeme. Vi opnår hermed indsigt i hvorledes inertimomentet påvirker en bevægelse. Samtidig få vi et hands-on eksempel på hvordan et bånd på en bevægelse typisk ser ud (i hvert fald i Fysik 2). Vi vil desuden analysere usikkerhederne på de må størrelser og diskutere, hvordan de enkelte usikkerheder påvirker slutresultatet.

[[Billede:Faldmaskine.png|center]]
'''Faldmaskine:'''
:En snor føres rundt om en trisse (radius ''r''), der kan rotere om en fast vandret akse. På trissen monteres en skive med massen ''M'' og radius ''R''. I den anden ende af snoren hænger et lod med massen ''m''. I udgangspositionen er trisse + skive og lod i hvile, snoren er strakt og lodret. Loddet slippes og falder.
:På trissen er der monteret et hjul med 6 huller. Hver gang et af hullerne passerer et bestemt punkt registreres tiden <math>t_a</math> af LabView. I datafilen oplyses (n,t_n). Herfra kan længde, hastighed og acceleration beregnes.

=== Indledende besvarelse af spørgsmål ===

'''Hvad er sammenhængen mellem loddets sted (s), hastighed (v) og acceleration (a) og tiden mellem to (tre?) passager af et hul?'''
:Loddets sted, hastighed og acceleration er direkte forbundet med vinkelposition, vinkelhastighed og vinkelacceleration for trissen med radius som faktor. Når der er lige langt imellem hullerne i trissen vil vinklen imellem hullerne (fra trissens centrum) svare til den vinkel som trissen er drejet.
:Ved at tælle hullerne som er passeret kan man finde frem til trissens position. <math>\theta = n*v</math> når n er antallet af huller passeret, og v er vinklen mellem hullerne.
:Når man også kender tiden kan man finde vinkelhastigheden ved <math>\omega = v/\detla t</math> hvor delta t er tidsforskellen mellem to passager
:Vinkelaccelerationen kan findes ved <math>\alpha = (\delta \omega) / (\delta t)</math> hvor \delta \omega er ændringen i vinkelhastighed.

Der er to skiver med samme masse men forskellige radius. Ligeledes har trissen to radier. 
'''1. Hvilken af de 4 mulige kombinationer af skiver og trisse radier forventer I vil give den største sluthastighed.'''
:Vi har brugt vores usunde fornuft, og mener at skiven der vil "stjæle" den mindst mulige del af energien er den der har den laveste inerti, da kinetisk energi i et roterende legeme er direkte proportional med inertimomentet. Da begge mulige skiver har samme masse, og inertimomentet er proportionalt med afstanden til rotationsaksen må det være den mindste skive der stjæler mindst energi.
: Angående trissen, så forventer vi at den største trisse vil give højest fart, da kraftmomentet er proportionalt med længden af "armen" ud til kraftlinjen, som bliver længere når man bruger en større trisse.

'''2. Siden vi kan beregne ''s'', ''v'' og ''a'' ud fra de målte størrelser (''n'', ''t_n'') er der flere mulige plots der er interessante. Er der en størrels, vi kan forvente værende konstant?'''
:Positionen som funktion af tiden vil stige kvadratisk med tiden, hastigheden som funktion af tiden vil være lineær og accelerationen vil være konstant (ses som en flad linje).

'''3. Overvej hvilke størrelser, der er bevaret under faldet.'''
:Den totale mekaniske energi og accelerationen vil begge være konstante.

'''4. Vi kan bestemmen vinkelaccelerationen ud fra energibevarelsen: Start med at opskrive energibevarelsen (husk at loddets hastighed afhænger af trissens vinkelhastighed)''' 
'''<math>K_trans + K_rot = \delta U</math>''' 
'''Vis at vinkelhastigheden er''' 
'''<math>\omega = \sqrt{\frac{2mgh}{\frac{1}{2} M R^2 + m r^2}}</math>''' 
'''og at vinkelaccelerationen (den afledede mht tiden) er''' 
'''<math>\alpha = \frac{mgr}{\frac{1}{2} M R^2 + m r^2}</math>'''

=== Simulation med vPython ===
Her er kildekoden til vores simulation:

<pre>
# -*- coding: utf-8 -*-
from visual import *
from math import sin, cos
# from future import division

#floor = box (pos=(0,0,0), length=1000, height=0.5, width=4, color=color.blue)

dt = 0.01

# trisse
r = 1. # radius

# lod
m = 1. # masse

# skive
R = 3. # radius
M = 1. # masse

g = -9.8 # tyngdeacceleration

omega = 0
alpha = m*g*r / (0.5*M*R*R + m*r*r)

s_0 = 10-r # startposition for lod

t = 0

trisse = cylinder(pos = (0,10,2), axis = (0,0,2), radius = r, color=color.red)
skive = cylinder(pos = (0,10,0), axis = (0,0,2), radius = R, color=color.yellow)
lod = cylinder(pos = (r,s_0,3), axis = (0,1,0), radius = 0.5, color=color.blue)

trissePunkt = sphere (pos = trisse.pos + (0,r,0), radius=r/2., color=color.green)
skivePunkt = sphere (pos = skive.pos + (0,R,0.8), radius=r/2., color=color.green)

scene.range = 15

period = 0.5

current = period

#points = []

#while lod.pos.y > -30:
while 1:
rate (100)

t += dt

omega = alpha * t
theta = 0.5 * alpha * t*t

s = s_0 + r * theta

lod.pos.y = s

trissePunkt.pos = trisse.pos + (0,0,1) + (r*cos(theta), r*sin(theta))
skivePunkt.pos = skive.pos + (0,0,2) + (R*cos(theta), R*sin(theta))

# afsæt en bold
current -= dt
if current <= 0:
current = period
sphere(pos = lod.pos, radius = 0.5, color=color.magenta)
</pre>

== Skråplan ==
''' Eksperimentet:''' Skråplanet består af en slisk, hvor en kugle kan rulle ned. På slisken er monteret 2 fotoceller og vha. LabView registreres starttidspunktet og tiderne, hvor kuglen passerer de to fotoceller.

[[Billede:Skraaplan.png|center]]

=== Besvarelse på spørgsmål ===
'''1. Hvad er sammenhængen mellem kuglens fart langs med skråplanet og kuglens rotationshastighed?'''
:Vi er kommet frem til sammenhængen <math>v = r * \omega</math>

[[Kategori:Fysik 2]]

Fysik 2

2009-11-09T12:19:13Z

Meinertz:

Gruppemedlemmer:
* Rasmus Malthe Jørgensen
* Anne Hedegaard
* Jonas Meinertz Hansen

== Besvarelser ==

'''1) Hvor langt bevæger hjulet sig på en enkelt omdrejning? Afhænger svaret af hastigheden af hjulets massemidtpunkt?''' 
Hvis hjulet opfylder rullebetingelsen, skulle det gerne på en enkelt omdrejning bevæge sig distancen Pi*diameter. Dette efterviser vi ved at måle forholdet mellem hjulets diameter og omkreds med et stykke snor, hvilket rigtig nok gav godt 3. Dette afhænger ikke af massemidtpunktet.

'''2) Hvad er kravene for at rulning finder sted i et givet eksperiment? Hint: Kan man rulle på en vandret isflade?''' 
Rullebetingelsen går ud på at når hjulet ruller en distance, ''d'', henover en overflade, så skal en længde (som svarer til distancen ''d'') af cirkelbuen komme i kontakt med overfladen.

'''3) Hvad er den matematiske betingelse for denne bevægelse?''' 
Matematisk kan vi se at et stykke af hjulets omkreds ''delta s'' er lig med vinklen af cirkelbuen ''delta theta'' ganget med radius ''r''. For at rullebetingelsen er opfyldt, skal stykket af hjulets omkreds ''delta s'' der kommer i kontakt med overfladen svare til den distance som hjulet bevæger sig.

'''4) Forestil jer en masseløs stang fastgjort til hjulet langs med en diameter og en snor er bundet fast i stangen. Se figuren. Stangen er længere end radius på hjulet som tænkes anbragt på en højbane (så stangen ikke rammer gulvet). Hvilken vej drejer hjulet for forskellige angrebspunkter ved træk i snoren? Opstil selv et eksperiment hvor i kontrollerer jeres svar.''' 
Hvis man trækker i en snor der sidder i punktet A, så vil hjulet bevæge sig i den retning som man trækker snoren i (snorrekraftens retning). Uanset hvilket af de andre punkter snoren er fastgjort i, vil hjulet bevæge sig på samme måde når man hiver i dem, hvis det er et kort træk vil man give hjulet et inertimoment, som gennem friktion imod underlaget får hjulet til at bevæge sig modsat snorrekraftens retning. Hvis man derimod holder trækket, vil hjulet selvsagt bevæge sig i snorrekraftens retning.

'''5) Find en måde at visualisere denne kurve. (Hvis i har en mobiltelefon med et kamera er dette velegnet til formålet).''' 
Cycloiden er forklaret på [http://en.wikipedia.org/wiki/Cycloid wikipedia]. Se desuden [http://www.youtube.com/watch?v=rV9-3fp5gig denne video på YouTube]. [[Billede:CycloidAnim.gif|thumb|Cycloide]]Der er flere måder hvorpå vi kunne forestille os selv at lave en tilsvarende illustration. Det letteste ville muligvis være på en måde at spænde en tush fast i hjulet, og lade det trille foran en tavle.

'''8) Prøv at opskrive en ligning for kurven beskrevet at dette punkt.''' 
For at bestemme koordinaterne til et punkt til ethvert tidspunkt bruger vi galileitransformation til at føre punktets koordinater i forhold til hjulets centrum over i det overordnede koordinatsystem hvor hjulet har en bevægelse i forhold til oregon. Man kan få en idé om det ved at afvikle følgende kommando i Maple:<pre>plot([t-cos(t), sin(t), t=0..15]);
</pre>

Det ovenstående er når radius er en og hjulets vinkelhastighed er 1. En mere detaljeret udgave er <math>x = omega * radius * t + l * cos(omega*t)</math> og <math>y = l * sin(omega * t)</math>. I maple kan man skrive: <pre>
omega := 1;
r := 1;
l := 1/6;
plot([-omega*r*t+l*cos(omega*t), l*sin(omega*t)+r, t=-30..30], t=0..15, y=0..2);
</pre> Her skal ''omega'' være vinkelhastigheden, ''r'' skal være radius og ''l'' er punktet som man følger's afstand fra centrum.

Vi har også lavet en simulation i python:
<pre># -*- coding: utf-8 -*-
from visual import *
from math import sin, cos
# from future import division

floor = box (pos=(0,0,0), length=1000, height=0.5, width=4, color=color.blue)

dt = 0.01

r = 2. # boldens radius
omega = 10. # boldens vinkelhastighed
v = -omega*r
print v

ball = sphere (pos=(0,r+0.1,0), radius=r, color=color.red)
ball.velocity = vector(v,0,0)

angle = 1/2*pi # startværdi

point = sphere (pos=(0,2*r,0), radius=r/2., color=color.green)

cycloid = curve(color = color.cyan)

while 1:
rate (100)

angle += dt * omega

ball.pos = ball.pos + ball.velocity*dt
ball.rotate(angle = omega*dt, axis = (0,0,1), origin = ball.pos)

point.pos = ball.pos + (r*cos(angle), r*sin(angle))

scene.center = ball.pos
scene.range = 5

cycloid.append(pos = point.pos)
</pre>

[[Kategori: Fysik 2]]

Fysik 1/Logbog uge 44

2009-10-28T13:03:52Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Ralph Trane Møller
* Jan Scholtyssek
* Jonas Meinertz Hansen
Fra hold theta

== Radioaktivt henfald ==
Vi betragtersimulationen i sektion 32-2 på [http://cwx.prenhall.com/bookbind/pubbooks/walker2/chapter32/custom1/deluxe-content.html denne side].

I simulationen ser vi at en [http://en.wikipedia.org/wiki/Uranium-238 U-238] kerne henfalder til [http://en.wikipedia.org/wiki/Thorium-234 Th-234] hvorved den udsender en \alpha-partikel ([http://en.wikipedia.org/wiki/Helium Helium])

# Vi antager at U-238 har samme masse som gennemsnittet af Uraniumatomer, og finder derfor massen: 238.02891 u.
# Vi antager ligeledes at Th-234 har samme masse som gennenittet for Thoriumatomer: 234.043601 u.
# \alpha-partiklen (Helium) har tilsvarende massen: 4.002602 u.
# Massen der bliver omdannet til energi må derfor være: <math>E = mc^2 = (238.0289-(232.03806+4.002602))*1.67E-27*c^2 = 2.984*10^-10</math>

Der er en kritisk fejl i simulationen, som sandsynligvis skyldes fejlagtige enheder, da simulationen giver absurde hastigheder.

Vi ser henfaldet fra laboratoriesystemet, som forhåbentlig også er massecentersystemet, da moderkernen var i hvile før henfaldet.

Hvis vi antager at alt den frigivne energi gik til bevægelse af \alpha-partiklen, (hvilket ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på godt 0.7c hvilket ville kræve at vi regnede relativistisk. Hvis energien tilsvarende gik til bevægelse af Th-234 kernen (hvilket heller ikke er tilfældet) ville den få en hastighed på lidt under 0.1c, hvilket muligvis ligger lige over grænsen for hvornår det bliver nødvendigt at regne relativistisk, afhængigt af hvad man skal bruge udregningerne til. I midlertid ved vi at det meste af energien vil gå til en neutrino, og derfor vil Th-234 kernen få en hastighed der er så lille i forhold til lysets, at det generelt ikke vil være nødvendigt at regne relativistisk.

== Partikelhenfald ==
Vi ser nu på en simulation af [http://webphysics.davidson.edu/applets/pqp_preview/contents/pqp_errata/cd_errata_fixes/section3_4.html et partikelhenfald]. Vi vil kigge på en [http://en.wikipedia.org/wiki/Kaon Kaon] (493 MeV/c^2) som henfalder til to [http://en.wikipedia.org/wiki/Pion Pioner] (139 MeV/c^2). Vi ser i simulationen henfaldet ske fra laboratoriesystemet. Hvis vi så henfaldet fra Kaonens referenceramme, ville den ligge stille indtil henfaldet, hvorefter vi ville se de to pioner forsvinde i modsatte retninger med ens hastigheder.

Pionerne bevæger sig i simulationen hele tiden parallelt med kaonens bevægelsesretning, dette er en forenkling af virkeligheden. I et virkeligt eksperiment ville pionernes bevægelsesretning være ganske uforudsigelig.

Vi er kommet frem til at det er irrelevant for simulationen om den tager højde for tidsforlængelse. Partiklen starter det samme sted og henfalder det samme sted hver gang man kører simulationen, derfor kan vi sige at simulationen ikke tager højde for tidsforlængelsen

[[Kategori: Fysik 1]]

Jonas.meinertz.org content

2009-10-26T20:52:07Z

Meinertz: Ændrer min alder mere end 5 måneder for sent

__NOTOC__
== Hej med dig ==
Jeg er '''Jonas Meinertz Hansen''', og denne er min hjemmeside.

Jeg er lige nu 22 år, og jeg studerer [http://matematik.ku.dk/ matematik] på [http://www.ku.dk/ KU] siden 2009. [http://jonas.meinertz.org/wiki/index.php?title=Forklaring Yderligere forklaring...]

== Sider og kontaktmuligheder ==
* [http://jonas.meinertz.org/blog/ Blog] inaktiv
* [http://jonas.meinertz.org/wiki/ Personlig wiki]
** [http://jonas.meinertz.org/wiki/index.php?title=%C3%98nskeseddel Ønskeseddel]
** [http://jonas.meinertz.org/wiki/index.php?title=L%C3%A6selog Læselog]
** [http://jonas.meinertz.org/wiki/index.php?title=Anbefalinger Anbefalinger]
* Email: ''kan af spampreventive årsager kun ses hvis man har javascript aktiveret!''

== Onlinetilstedeværelser ==
* [https://plus.google.com/103211077577619156543/about Google+]
* [http://www.facebook.com/jonasmeinertz Facebook]
* [http://www.last.fm/user/Bixed Last.fm]

== Kreationer og projekter ==
* [http://userscripts.org/users/20141/scripts Greasemonkey scripts]
* [http://meinertz.org/wiki/index.php?title=Voisen Voisen]
* [http://meinertz.org/wiki/index.php?title=TurboTyper TurboTyper]
* [http://meinertz.org/wikisearch/ Wikisearch]

Fysik 1/Logbog uge 38

2009-10-26T13:58:11Z

Meinertz:

Gruppemedlemmer:
* Ralph Møller Trane
* Jan Scholtyssek
* Kristian Hoppe Sehstedt
* Jonas Meinertz Hansen
fra laboratoriehold theta

== Indledning ==
Formålet er med dagens laboratorieøvelse er at forsøge at indsamle data om en katapult, således at vi kan betjene den optimalt, samt lave en realistisk simulering i [[Fysik 1/Logbog uge 39|næste uge]].

== Overvejelser ==
For at kunne betjene katapulten optimalt (og lave en simulering af den i næste uge) må vi vide hvor vi kan forvente at vores projektil vil ramme. Vi har derfor besluttet at spænde katapulten fast til underlaget, så vi kan forvente at dens placering er den samme hver gang. Underlaget i vores forsøg er et bord, hvis ene hjørne (det der er skråt bagude mod venstre i forhold til katapulten) er oregon i vores koordinatsystem.

Vi har før forsøgets egentlige start affyret en del projektiler for at bestemme hvor stort et område vi behøver at holde øje med nedslag i, samt hvor dette område er. Vi kom frem til at 2 stykker a4 papir skulle være nok, de to a4 papirer blev dækket af noget papir med sværte sådan at vi nemt kunne se hvor vores projektil havde ramt. Ved at måle hvor papiret er blevet ramt af projektilet har vi kunne regne ud hvor projektilet har ramt i forhold til katapulten (ud fra vores viden om katapultens placering (0.05 m, 0.34 m) i bordets koordinatsystem og papirets placering (2.25 m, 0.12 m) i bordets koordinatsystem.)

== Teoretisk kastelængde ==
Hvis vi tager os den frihed at se bort fra luftmodstand, kastehøjden på omkring 8 cm. (som vi desuden også ser bort fra eksperimentelt) og antager at projektilet er et punktformet legeme, så har vi en forholdsvist simpel formel for den distance som projektilet bliver kastet (også kaldet kastelængden).

http://www.texify.com/img/%5CLARGE%5C%21d%3D%5Cfrac%7Bv_0%5E2%5Ccdot%20sin%282%5Ccdot%5Ctheta%29%7D%7Bg%7D.gif

Hvor d er kastelængden, v_0 er hastigheden hvormed projektilet bliver affyret fra katapulten, \theta er affyringsvinklen (som vi har målt til 45 grader), og g er selvfølgelig tyngdeaccelerationen, som repræsenterer den eneste kraft som vi forventer påvirker projektilet i sin bane.

== Resultater ==
Vi fik beklageligvis aldrig udført mere end 37 kast under laboratorieøvelsen hvilket desværre er utilstrækkeligt til at få stor nok sikkerhed på målingerne.

Dataene incl. statistikberegninger og et par grafer kan hentes her: [[Billede:Målinger.ods]] (selvom der står billede er det en .ods-fil, Open Document Spreadsheet, som kan åbnes med OpenOffice.org)

Spredningen i x-retningen er 0.0472235912. To gange ramte projektilet forbi de papirer vi havde lagt ud, så de kan ikke indgå i de endelige data, dette giver selvføglelig en fejlkilde (begge gange ramte de til højre for papiret).

Her er et histogram der viser fordelingen af kastene på x-aksen:
[[Billede:Fyslab uge38 histogram.png]]

[[Kategori:Fysik 1]]

Fysik 1/Logbog uge 37

2009-10-25T20:31:59Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Henrik Bo Hoffmann Carlsen
* Jonas Meinertz Hansen
fra laboratoriehold theta

Jeg benytter denne personlige [http://www.mediawiki.org/wiki/MediaWiki MediaWiki] da den gør det nemt at holde min logbog pæn og organiseret. En oversigt over logbøger fra Fysik1 kurset, kan findes på siden [[Fysik 1]], og på hver side der er en del af logbogen (som denne) er der et link i toppen af siden til [[Fysik 1]].

== Oprindeligt indhold ==
Denne logbogside er oprindeligt lavet i html og lagt på min math.ku.dk-hjemmeside, der kan [http://www.math.ku.dk/~m09jmh/fys/uge37/ den originale fil] måske stadig findes.

Originalens omtrentlige indhold er gengivet herunder, men er ikke længere relevant da jeg nu bruger denne wiki.

== Onsdag d. 9. september 2009 ==
* Vi opretter en tom fil kaldet logbog.htm (denne) i en mappe på lokal computer og fylder indhold i den (dette)
* Vi har uploadet dette dokument via ssh til math.ku.dk til Jonas side på [http://www.math.ku.dk/~m09jmh/fys/ hans side på math.ku.dk]
* Logbogen er nu også uploadet til [https://absalonfiles.ku.dk/data/ku/108795/Henriks%20Eportfolio/logbog.htm Henriks ePortfolio] på Absalon
* Til slut indsætter vi et billede herunder, og uploader vores logbog igen begge steder

[[Billede:Smiley.png]]
[[Kategori:Fysik 1]]

Fysik 1/Logbog uge 43

2009-10-21T11:35:21Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Ralph Møller Trane
* Jan Scholtyssek
* Jonas Meinertz Hansen
Alle fra hold theta

Formålet med laboratorieøvlelsen i denne uge er at se på nogle simulationer af relativistiske fenomener for at få en bedre forståelse af dem.

== Feynman-urene ==
Vi ser på to [http://webphysics.davidson.edu/physlet_resources/special_relativity/relativity-ex1.htm java applets] der simulerer Feynman-ure der hhv. står op og ligger ned i forhold til deres relative bevægelese.

Vi (Ralph og Jonas) er overbeviste af forklaringen på hvorfor urene som er i bevægelse i forhold til vores egen referenceramme viser samme tid, uanset deres orientering. Jan forholder sig skeptisk og forsøger i stedet at forklare fenomenet ud fra at de nisser som transporterer fotonerne i deres sække på ryggen kan se sig selv i spejlet.

== Tvillingeparadokset ==

Der udsendes en ring fra hvert legeme hver gang der er gået en tidsenhed set fra deres eget referencesystem, de hvide ringe udsendes fra jorden, og de gule udsendes fra rumfartøjet.

Hvis man øger hastigheden af rumskibet vil tiden for den rejsende tvilling gå langsommere, hvilket kan ses ved, at der udsendes færre gule ringe. Tiden vil altså gå endnu langsommere for den rejsende tvilling.

Hvis den rejsende tvilling sendes afsted ved fødslen, og skal være tilbage når den tilbageblivende tvilling dør 75 år gammel, hvor hurtigt skal den rejsende tvilling så bevæge sig?
For at finde svaret bruger vi formlen 
http://www.texify.com/img/%5CLARGE%5C%21T%20%3D%20%5Cfrac%7BL_0%7D%7Bv%7D%20%3D%20%5Cfrac%7BL%5Csqrt%7B1%2Bv%5E2/c%5E2%7D%7D%7Bv%7D.gif 
Hvor T_0 er tiden der skal gå på jorden, L er distancen fra Jorden til Alpha Centauri målt i rumskibets referenceramme, L_0 er distancen målt i Jordens referenceramme, og v er hastigheden af rumskibet i forhold til jorden.
Hvis man isolerer v får man v = 0.11466666666667c

For at give rumskibet denne hastighed skal man bruge energi. Den energi der skal bruges kan vi udregne ved: 
http://www.texify.com/img/%5CLARGE%5C%21K%3DE-E_0%20%3D%20%28%5Cgamma-1%29mc%5E2.gif

Vi ville alle foretrække at blive på Jorden. Det må være virkelig ærgeligt at tilbringe det meste af sit liv i en rumraket, for til sidst et halvt år før man kan forvente selv at dø at skulle deltage i sin egen tvillings begravelse.

hvis man plotter graferne for den kinetiske energi klassisk ogrelativistisk kan man se at energierne som forudsiges af de to teorier begynder at adskille sig fra hinanden når de når en hastighed på 0.05c^2

For at give et rumskib der vejer 10.000 kg en hastighed på 0.8c skal man bruge hvad der svarer til energien fra 2.777395698E16 kg marsbarer. Det vil sige at man skal medbringe 4.787931034E17 marsbarer, som vi i øvrigt antager er masseløse.

I danmark brugte vi i år 2008 843503 TJ = 8.44E17 J. Til sammenligning skulle raketten bruge 705,3631443 gange danmarks samlede elforbrug i 2008. Dette gør det mindre sandsynligt, men dog ikke umuligt, at aliens i praksis kan besøge os her på Jorden.

[[Kategori: Fysik 1]]

Fysik 1/Logbog uge 42

2009-10-14T11:43:05Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Ralph Møller Trane
* Jan Scholtyssek
* Jonas Meinertz Hansen
Alle fra hold theta

Formålet med laboratorieøvlelsen i denne uge er at skabe en simulering af [[Fysik 1/Logbog uge 41|vores forsøg fra sidste uge]] i python via modulet visual (tilsammen kaldet vpython).

== Ændringer i Ian Beardens program ==
Vi har foretaget følgende ændringer i Ian Beardens program:
Gnidningskoefficienten (mu_k) er ændret fra 0 til et positivt tal da der ellers ikke ville være nogen friktion mellem "bilen" og bordet.
kodelinjen der udregner den resulterende kraft er "afkommenteret" således at den resulterende kraft bliver udregnet på ny hver gang løkken eksekveres.

== Planlagt fremgangsmåde ==
Vi vil først genskabe

[[Kategori: Fysik 1]]

Fysik 1/Logbog uge 41

2009-10-07T14:03:33Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Ralph Møller Trane
* Jan Scholtyssek
* Kristian Hoppe Sehstedt
* Jonas Meinertz Hansen
Alle fra hold theta

== Overvejelser ==

I et ideelt forsøg (dvs. uden friktion og luftmodstand) vil bilen køre rundt i loopet hvis den starter i højden 2,5*R hvor R er loopets radius.

Vi vil forsøge at minimere de to kræfter der umiddelbart vil påvirke bilen med den største mængde negativt arbejde: friktion og luftmodstand.

=== Friktion ===
Friktionens arbejde er afhængig af den distance som bilen bevæger sig langs banen, og den er afhængig af normalkraften, som igen er afhængig af tyngdekraften, og bilens hastighed.

=== Luftmodstand ===
Det arbejde som luftmodstanden påvirker bilen med er afhængigt af bilens fart, samt hvor langt bilen bevæger sig langs banen.

== Måder at mindske friktion og luftmodstand ==
Begge de to kræfter er afhængige af hvor langt bilen bevæger sig, så vi kan gøre dem begge mindre ved at minimere banens længde. Loopet skal være mindre for at loopets omkreds bliver mindre og bilen skal slippes fra en lavere placering for at komme rundt.

Hvis loopet er mindre behøver bilen også mindre fart for at komme hele vejen rundt, hvilket gør luftmodstanden mindre.

Hvis loopet "giver sig" når bilen kører rundt vil den strækning som bilen kører for at komme rundt blive længere, og det er derfor også nødvendigt at stabilisere loopet.

== Resultat ==
I slutningen af laboratorieøvelsen skulle bilen slippes fra en højde der var omkring 15% højre end den ideelle udregnede.

[[Kategori: Fysik 1]]

Fysik 1/Logbog uge 39

2009-09-30T19:40:21Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Gruppemedlemmer:
* Henrik Bo Hoffmann Carlsen
* Julius Bier Kirkegaard
* Jonas Meinertz Hansen
fra laboratoriehold theta

I dag har vi lært at bruge VPython. Vi fik forholdsvis hurtigt lavet et program, der simulerede en bold, der falder i parabel under tyngdeaccelerationen. Vi fik programmet til at tegne projektilbanen samt en vektor for impuls, der fulgte bolden.

Herefter modificerede vi eksempelfilen til at inkludere en vinkelhastighedsvektor vha. krydsproduktet.

Her er vores program (VPythonHelloWorld.py):
<pre>
from visual import *
autoscale=0
x=5
scene.range=(x,x,x)

print 'Hello World!'

mass1=sphere(pos=(0.0,2.0,0.0),radius=0.5,color=color.red)
mass1.mass=0.1
mass1.velocity=vector(10,0,0)
g=vector(0,-9.82,0)
a=0
path=curve(radius=0.05)

retning=arrow(color=color.blue,shaftwidth=0.05)
arrowtails="atorigin"

dt=0.01
t=0
while t<20:
rate(20)
mass1.velocity=g*t+mass1.velocity
mass1.pos=mass1.pos+mass1.velocity*dt
path.append(pos=mass1.pos)
retning.pos=mass1.pos
retning.axis=mass1.velocity*mass1.mass
t=t+dt
</pre>

Og vores modificerede version af Ian Beardens program (ModifiedCircularMotion.py):

<pre>
from visual import *

t = 0
dt=0.01
w=1.0
arrowtails="atorigin"
scene.range=(3,3,3)

particle=sphere(radius=0.17,color=color.yellow)
rvec=arrow(color=color.blue,shaftwidth=0.1)
vvec=arrow(color=color.green,shaftwidth=0.1)
avec=arrow(color=color.red,shaftwidth=0.11)
path=curve(radius=0.04)
rlabel=label(pos=(0,-1.0,0), text='position', xoffset=0, yoffset=-12,
height=15, border=10,box=0)
vlabel=label(pos=(0,-1.0,0), text='velocity', xoffset=0, yoffset=-42,
height=15, border=10,box=0)
alabel=label(pos=(0,-1.0,0), text='acceleration', xoffset=0, yoffset=-72,
height=15, border=10,box=0)

omega=arrow(color=color.yellow,shaftwidth=0.1)

while t<100:
rate(100)
if scene.kb.keys:
s=scene.kb.getkey()
if s=="up": w=w+0.2
if s=="down": w=w-0.2
if s=="left":arrowtails="atorigin"
if s=="right":arrowtails="onparticle"
if s=="p":dt=0
if s=="g":dt=0.01

r=vector(sin(w*t),cos(w*t))
v=vector(w*cos(w*t),-w*sin(w*t))
a=vector(-w**2*sin(w*t),-w**2*cos(w*t))
particle.pos=r
omega.axis=cross(r,v)/mag(r)**2

rvec.axis=r
vvec.axis=v
avec.axis=a

rlabel.text="r = ("+str(r.x)+") i + ("+str(r.y)+") j"
vlabel.text="v = ("+str(v.x)+") i + ("+str(v.y)+") j"
alabel.text="a = ("+str(a.x)+") i + ("+str(a.y)+") j"
if arrowtails=="onparticle":
vvec.pos=r
avec.pos=r
if arrowtails=="atorigin":
vvec.pos=(0,0)
avec.pos=(0,0)
path.append(pos=r)
t=t+dt
</pre>

Her er et billede af resultatet:

[[Billede:Fyslab uge39.jpg]]
[[Kategori:Fysik 1]]

Fysik 1/Logbog uge 40

2009-09-30T11:43:19Z

Meinertz: T

Gruppe 1 består i denne uge af
* Henrik Bo Hoffmann Carlsen
* Kristian Due Andersen
* Jonas Meinertz Hansen

== Indledende overvejelser ==

Vi vil forsøge at simulere vores katapultforsøg, ved at opbygge et system hvor projektiler bliver affyret i retning og hastighed tilsvarende det virkelige forsøg vi lavede. Vi vil f.eks. bruge en form for rand-funktion samt vores usikkerheder fra første forsøg, til at få resultater der ligner dem vi fik fra det fysiske forsøg mest muligt.

Da mine egne måledata fra [[Fysik 1/Logbog uge 38|laboratorieøvelsen i uge 38]] var utilstrækkelige i deres antal, er værdierne der er benyttet i denne uge indsamlet af Henrik fra gruppen.

=== Programmet skal fungere således: ===
Logikken i programmet er rimelig simpel (hvis man har nogenlunde styr på den klassiske mekanik). Vi definerer en sfære som repræsenterer projektilet. Dette projektil kan (da vi ser bort fra vindmodstand) antages kun at blive påvirket af tyngdekraften imens den bevæger sig i sin bane, og da tyngdekraften er konstant og nedadrettet kan vi definere den som en nedadrettet vektor med størrelsen 9.82. Vi behøver ikke at tage højde for projektilets masse da vores simulation viser hvad der sker efter affyringen, og vi kan derfor blot sættet projektilets initielle hastighed til en vektor med samme størrelse som resultatet fra laboratorieøvelsen i [[Fysik 1/Logbog uge 38|uge 38]] og retning som vi målte katapultens affyringsvinkel til. Dertil lægges også usikkerheden, som nemt omregnes fra standardafvigelse med funktionen gauss.

Man vælger et passende tidsinterval og laver en løkke der ændrer projektilets hastighed med accelerationen ganget med tidsintervallet, og ændrer projektilets position med hastigheden ganget med tidsintervallet så længe projektilets y-koordinat (vertikale position) er positiv. Når projektilets y-koordinat er lig med (eller en lillebitte smule under) 0, så lader man programmet udskrive boldens position og starter forfra (ved at lade det gentage med en løkke).

== Det endelige resultat ==
<pre>
# -*- coding: utf-8 -*-
from visual import *
from random import gauss

ball=sphere(pos=(0,0,0),radius=0.05,color=color.blue)

arrowtails="atorigin"
#avec=arrow(color=color.green,shaftwidth=0.1)
#vvec=arrow(color=color.yellow,shaftwidth=0.3)

ball.acceleration=vector(0,-9.82,0) # projektilets acceleration
path=curve(radius=0.01,color=color.red) # vi tegner projektilets bane
autoscale=1 # sørger for at vi ser affyringen fra samme placering hele tiden
scene.range=(2,1,2) # angiver hvor stort et område vi skal se
scene.center=(1.5,0,0) # angiver centrum for vores udsyn
dt=0.0002 # sætter tidsintervallet (delta t)

throws = 25 #hvor mange gange der skal kastes
thrown = 0 # hvor mange gange der er kastet

while thrown < throws: # så længe projektilet er kastet færre gange end det skal

ball.pos = (0,0,0) # nulstil projektilets position
ball.velocity=vector(gauss(3.71,0.134),gauss(3.71,0.134),0) # sætter projektilets begyndelseshastighed (med usikkerhed)

thrown += 1 # angiver at projektilet er kastet igen så vi kan holde styr på hvor mange gange der er kastet
t=0 # nulstiller tiden

while ball.pos.y >= 0: # så længe projektilets vertikale position er positiv
#rate(1000) #slows animation by 1/arg seconds
ball.velocity = ball.velocity+ball.acceleration*dt # ændrer projektilets hastighed med acceleration gange tidsinterval
ball.pos=ball.pos+ball.velocity*dt # ændrer projektilets position med hastighed gange tidsinterval
t=t+dt # ændrer tiden
path.append(pos=ball.pos) # opdater skitseringen af projektilets bane
#avec.axis=ball.acceleration
#vvec.axis=ball.velocity
#if arrowtails=="onball":
# avec.pos=ball.acceleration
# vvec.pos=ball.vel
#if arrowtails=="atorigin":
# avec.pos=ball.pos
# vvec.pos=ball.pos

# udskrive kastets nummer, hvor længe projektilet var i luften, og hvor det landede
print "----"
print thrown
print t
print ball.pos.x
</pre>

[[Kategori:Fysik 1]]

Fysik 1

2009-09-30T11:35:08Z

Meinertz: Tilføjer kategori

Her er resultater og "logbogssider" for fysik 1

== Logbøger for laboratorieøvlelser ==

* [[/Logbog uge 37/]] (09/09-09) - Vi opretter hjemmesider til logbøgerne
* [[/Logbog uge 38/]] (16/09-09) - Katapulteksperiment
* [[/Logbog uge 39/]] (23/09-09) - Simulering af katapulteksperimentet
* [[/Logbog uge 40/]] (30/09-09) - Fortsat simulering af katapulteksperimentet
* [[/Logbog uge 41/]] (07/10-09) - Hotwheelseksperiment
* [[/Logbog uge 42/]] (14/10-09) - Simulering af Hotwheelseksperimentet
* [[/Logbog uge 43/]] (21/10-09) - Simuleringer af relativistiske fenomener
* [[/Logbog uge 44/]] (28/10-09) - Simulering af diverse henfald

[[Kategori:Fysik 1]]

Brug Firefox uden mus

2009-05-09T16:50:03Z

Meinertz: Siden blev oprettet: Her er en lille guide til hvordan du kan navigere rundt på internettetmed Mozilla Firefox uden at bruge musen. Det er egentlig en vejledning til nogle tastaturgenveje samt nogl...

Her er en lille guide til hvordan du kan navigere rundt på internettetmed Mozilla Firefox uden at bruge musen. Det er egentlig en vejledning til nogle tastaturgenveje samt nogle tips, ingen tilføjelser er krævet for at bruge nogen af disse tricks.

== Kig rundt på en side ==

'''Pil op''' og '''pil ned''' kan bruges til at scrolle lidt op og ned på siden. Hvis du vil rykke en hel side ad gangen kan du bruge '''space''' eller '''page dn''' for at komme ned, og '''page up''' for at komme op igen.

== Naviger på nettet ==

Du kan markere teksten i adressebaren med '''ctrl+l''', herefter kan du søge i din historik eller dine bogmærker, eller skrive adressen på en ny side som du plejer. Det indbyggede søgefelt (øverst til højre) kan markeres med '''ctrl+k''', når du har markeret søgefeltet kan du bruge '''ctrl+pil ned''' til at vælge næste søgemaskine, eller '''ctrl+pil op''' til at skifte til forrige søgemaskine på listen.

=== Følg links på nettet ===

I stedet for at klikke på et link kan du markere det med tastaturet, bare tryk på ' (apostorf - lige ved siden af enter-tasten) for at få søgefeltet frem til kun at søge i links på siden og begynd at skrive teksten fra et link på siden. Når du har markeret et link kan du bare trykke på '''enter''' for at følge det.

Eks:
For at følge linket på denne side til forsiden, (linket er i menuen i venstre side) kan du bare trykke på ' og skrive "for" (uden gåseøjnene) og trykke på enter.

Ønskeseddel

2009-04-06T19:30:33Z

Meinertz: Tilføjer hvid kabelboks fra BlueLounge

Her er min ønskeseddel så du kan se hvad jeg ønsker mig til min fødselsdag eller til jul. Listen er vejledende, hvis du har en rigtig god idé til en gave som ikke står på listen, og du tror jeg vil blive glad for så slå endelig til. Jeg er glad for overraskelser.

* Hvid [http://www.bluelounge.com/products/cablebox/ kabelboks fra BlueLounge] (ikke miniudgaven!) kan bl.a. fås hos [http://www.amazon.co.uk/BlueLounge-CB-01-WH-Cable-Box-White/dp/tech-data/B0019T0J9S/ref=de_a_smtd Amazon], [http://store.apple.com/dk/product/H8344ZM/A/bluelounge-cablebox-cable-management Apple store] og [http://www.rumessens.dk/bluelounge-cablebox-hvid/ RumEssens]
* Abbonement på Spotify unlimited (skulle kunne købes i 7-eleven eller Fona) eller premium (7-eleven, Fona eller [https://www.spotify.com/dk/get-spotify/e-card/ herfra])
* DVD: Hartmann & Tingleff: Farvelagte frustrationer

Hvis intet af ovenstående virker tiltalende, tager jeg også gerne imod fred på jorden, så jeg ikke selv behøver at skaffe det senere.

[[Kategori:Personlige sider]]

WikiSearch

2009-03-21T21:33:15Z

Meinertz: Siden blev oprettet: [http://meinertz.org/wikisearch/ Wikisearch] er den hurtige og måde at søge på Wikipedia, både på dansk og på engelsk. Når du søger på Wikisearch, tjekkes der først o...

[http://meinertz.org/wikisearch/ Wikisearch] er den hurtige og måde at søge på Wikipedia, både på dansk og på engelsk.

Når du søger på Wikisearch, tjekkes der først om der findes en artikel på Wikipedia på dansk, som har samme navn som det du søger efter. Hvis artiklen findes bliver den vist, hvis ikke bliver der på samme måde tjekket om der findes en engelsk artikel med det samme navn, og hvis artiklen hverken findes på dansk eller på engelsk bliver du præsenteret google-søgning der for det meste giver mere relevante resultater end Wikipedias egen søgning.

Wikisearch giver dig altså søgning via 3 sider fra et enkelt søgefelt på blot et par sekunder.

== TODO ==
Her er listen over ideer jeg har til siden som jeg kan arbejde på når jeg får tid og lyst

* Vise google søgeresultater på min egen side, sådan at søgefeltet igen først tjekker Wikipedia hvis man vælger at ændre sin søgestreng.
* Give mulighed for at søge på flere sprog end dansk og engelsk, samt et sted hvor man kan vælge hvilke sprog der skal søges på.
* Lave et logo til Wikisearch.

== Seneste ændringer ==

'''29. september 2008'''
* En smart-søgning er tilføjet til brug for brugere af Firefox og Internet Explorer, sammen med en simpel visuel guide til installation.

'''21. august 2008'''
* Allerførste udgave af Wikisearch

Turbotyper

2009-03-14T15:42:13Z

Meinertz:

[http://meinertz.org/turbotyper/ TurboTyper] er en side som kan hjælpe folk med at lære at skrive blindt og korrekt på computeren med alle 10 fingre.

== TODO ==
På TODO-listen kan du se hvilke features jeg forventer at lave, og i hvilken rækkefølge, men husk at der er store chancer for store ændringer før jeg kommer til bunden af listen.

* Måling og registrering af skrivehastighed
* Registrering af fejlanslag
* Virtuelt tastatur til lektionerne
* Designe siden hvor man gennemgår lektionerne
* Login via Facebook connect (man kan logge ind med sin Facebook-konto)

== Seneste ændringer ==

'''Næste version - under udvikling'''
* Fejlrettelse: link til lektionsoversigten efter en lektion er gennemført rettet.
* Måling af skrivehastighed som man får oplyst efter lektionens udførelse.
* Lektion1 er blevet en smule mere seriøs og har fået flere linjer.

'''16. marts 2009 ~ kl. 15:00'''
* Diverse intern omstrukturering af systmet der skal gøre senere udvikling lettere.
* Alle sider angiver nu at tegnkodningen er UTF-8 så der ikke bliver problemer med Æ, Ø, og Å fremover.
* Man kan nu ændre sit nick (kaldenavn) og vil blive bedt om det ved første login.

'''12. marts 2009'''
* Allerførste udgave

== Kendte fejl ==

* Internet Explorer og Google Chrome ser kun ud til at opdatere tekstbaggrunden og teksten som man skal skrive når man skriver nye tegn, dvs. ikke når man bruger backspace og delete (som de ellers burde). Den tekniske forklaring er tilsyneladende at de to browsere hverken aktiverer keyPressed-eventen når man trykker på backspace eller delete.

== Tak til ==
* Folkene fra [http://www.janrain.com JanRain] for at frigive deres PHP OpenID library.
* [http://www.jquery.com Jquery]